Ashtanga Yoga Studio

 

Næste månedag

Søndag d. 10. februar 2013

Details

Ny Til Yoga

Før yoga

  • Medbring behageligt tøj, du kan bevæge dig i, og en yogamåtte. Har du ikke din egen yogamåtte, kan du leje en for 10 kr.
  • Vær forberedt på at svede! Derfor er det en god ide at medbringe et håndklæde til at tørre hænderne i og et yogatæppe i mikrofiber f.eks. eQua Yoga Towel, eller bomuld til at lægge over måtten. Det giver dig både et fast underlag, når du træner, og er mere hygiejnisk, når du lejer en måtte hos os. Medbring også gerne et mindre håndklæde til at tørre dine hænder i undervejs.
  • Det er bedst at træne på tom mave. Undgå at spise et større måltid senest tre timer før din træning. Er du tørstig, så drik en lille smule vand 15 minutter, inden træningen begynder. Lad være med at medbringe vandflasker i træningssalene.
  • Kom i god tid, inden timer begynder, så du undgår at distrahere andre. Husk at registrere dig på Touch skærmen i receptionen og tag din hold kvittering med ind i salen.
  • Det er sædvane (og meget anbefalelsesværdigt) at tage et bad inden træningen. Det er rarest for dig, dine lærere og dem, du træner sammen med. Træn altid i rent tøj og rengør din måtte og bomuldsmåtte med jævne mellemrum. Træningstøjet bør være nogenlunde tætsiddende og elastisk, så du kan bevæge dig så frit som muligt. Træn med bare fødder. Undgå kraftig parfume.
  • Find noget visdom i rådet om ikke at træne de tre første dage af menstruationsperioden.
  • Er du gravid, så spørg altid din læge til råds, inden du begynder at træne yoga. Træner du allerede Astanga yoga, så giv læreren besked om din graviditet. Det anbefales ikke at begynde at dyrke Astanga yoga under graviditeten.

Under yoga

  • God yogapraksis er at arbejde med stadig mere intensitet, effektivitet og intelligens. Man skal generelt være forberedt på, at Astanga yoga er fysisk krævende, og at man kommer til at svede! Hvilket blandt andet er formålet. Når kroppen er varm, undgår man lettere skader og kan bevæge sig let og naturligt. For at blive ordentlig varm er det vigtigt at fokusere på at bevæge med åndedrættet og koordinere åndedræt og bevægelse.
  • Det er helt naturligt - og faktisk også positivt - at opleve en ømhed i musklerne efter træning. Især, hvis man gør fremskridt og i det hele taget arbejder intelligent og entusiastisk. Ledsmerter kan til gengæld være tegn på dårlig bevægelse, åndedræt, form og kropsholdning i stillingerne. I så fald må man bakke lidt tilbage i sin træning og undersøge teknik og stillinger grundigere. Husk, at du altid kan spørge læreren til råds, hvis du er i tvivl.
  • God vejrtrækning er essentiel for yogapraksis. Man bør hverken trække vejret for hurtigt eller for langsomt. Vejrtrækningen skal være flydende og ensartet. Målet er, at vejrtrækningen er så behagelig som muligt, så den øger opmærksomheden og hjælper kroppen at opnå en flydende, balanceret praksis.
  • Anstreng dig ikke for meget i stillingerne. Og forsøg ikke at efterligne sidemanden. Vær i stedet opmærksom på, hvad er godt for netop din krop. Forsøg at finde balancen mellem at anstrenge sig tilpas meget og at “give slip”. Med andre ord, det hjælper ikke at forcere, men heller ikke at være "doven". Når du træner regelmæssigt, vil du opleve, at kroppen åbner sig, og efterhånden vil du kunne arbejde længere og dybere i stillingerne. Hvis du derimod går for hurtigt frem, risikerer du skader. Vær tålmodig med dig selv og husk, at yoga ikke handler om at skynde sig.
  • Lærerne justerer dig fysisk under træningen, Hvis du – mod forventning – ikke bryder dig om justeringer, så giv læreren besked inden timen. Sådan, at der kan tages hensyn til dine ønsker.
  • Vi forventer, at du følger Astanga yoga-serien uden at tilføje flere stillinger eller arbejde med færre stillinger. Hvis du ikke er i stand til at udføre en stilling i øjeblikket, kan læreren hjælpe dig. Læreren vil gradvist introducere dig til nye stillinger, når hun eller han vurderer, at du er klar. Du bør altså ikke forsøge at træne nye stillinger på egen hånd uden instruktion først. Vær tålmodig og accepter, at din praksis udvikler sig trin for trin.
  • Giv læreren besked, inden timens start, hvis du er skadet eller lider af en sygdom (det gælder også, hvis du er gravid). Du må ikke lave Astanga yoga, hvis du har feber.
  • Giv dig god tid til at slappe af. Det er en vigtig del af træningen. Hvis du generelt har svært ved at falde til ro, er den afsluttende hvilestilling måske den allervigtigste for dig.

Efter yoga

  • Træner du i OpenSpace og er den sidste i salen, så åbn vinduerne helt og luft lokalet ud, mens du klæder om. Skru ned for varmen, mens du lufter ud. Luk vinduerne igen, inden du går, og sæt radiatoren på 2.2 (om vinteren og når det er koldt). Sluk også lyset i salen.
  • Astanga Yoga Studio er et vegetarisk sted. Du bedes venligst respektere dette, hvis du medbringer mad til at nyde i studiet. Vegetarisk betyder ingen kød, fisk, fjerkræ eller æg.
  • Vi sætter stor pris på feedback, og du er meget velkommen til at fortælle os, hvad du synes om Astanga Yoga Studio.

Tilmeld nyhedsbrev

Kontakt

Struensegade 15A, 5 th.
2200 København N
Tlf. +45 61 67 67 90

E-mail:kontor@astangastudio.dk

Offentlig transport:

Bus: 12 og 66 stop Skyttegade (Rantzausgade), 3A stop Rantzausgade Griffenfeldsgade, 68 stop H.C. Ørsteds Vej (Åboulevard)

Astanga Yoga Studio