Ashtanga Yoga Studio

 

Næste månedag

Søndag d. 10. februar 2013

Details

Ny Til Yoga

Mysoreklasser (en-til-en, trin for trin)

Mysoremetoden giver dig mulighed for at udforske yogaen på dine egne vilkår

Astanga Yoga metoden er bygget op omkring "Mysore” klasser, der hedder sådan, fordi yogametoden blev undervist på denne måde af Sri K. Pattabhi Jois, i Mysore, Indien, og fortsat undervises på samme måde i KPJ Astanga Yoga Instituttet i Mysore af R. Sharath jois og Saraswati Jois og på utallige Astanga Yoga skoler rundt omkring i verden.

I Mysore klassen, undervises stillinger gennem en-til-en instruktion. De korrekte bevægelser, vejrtrækning, og andre aspekter af metoden læres gradvist, i en trin-for-trin proces tilgængelige for alle.

Mysore metode giver først og fremmest tid til at øve og huske hvad man har lært, før man lærer mere. Man lærer at praktisere selvstændigt i sit eget tempo, mens man er omgivet af energien og inspiration af de andre udøvere i rummet. Læreren er hele tiden til stede og tilbyder hjælp og vejledning til hver enkelt elev i en en-til-en undervisningsform der er unik for Astanga yoga. Dette er den eneste undervisningsform der tager hensyn til at vi alle lærer og er forskellige.

Denne unikke metode giver begyndere mulighed for at bevæge sig langsomt og sikkert fremad i modsætning til "holde trit" med en stor gruppe, som på et guidet hold. Og giver engagerede udøvere et forum hvor de kan lære stadig mere avancerede stillinger med en-til-en vejledning, der er nødvendigt for at udføre dem sikkert og præcist.

Mysore klasser er særdeles velegnede for alle niveauer fra absolut begyndere til øvede. Der er ingen forudsætninger, bortset fra lyst og vilje til at lære.

Starte på Astanga Yoga praksis

Når man starter en Astanga Yoga praksis, anbefales det, at man begynder i en Mysore klasse. Alle vores lærere har lært Astanga Yoga ved hjælp af denne metode, og vi har stor tiltro til de resultater der opnås med metoden når den udøves ordentligt.

Er du i tvivl eller har spørgsmål til Mysore klassen er den bedste måde at besvare eventuelle spørgsmål, og se hvordan klassen fungerer, at komme og observere en klasse i en halv times tid. De fleste spørgsmål besvares ved at observere klassen, og derefter kan ubesvarede spørgsmål diskuteres med læreren.

Når du har observeret klassen laver du en aftale med læreren om hvornår du starter.

Du skal have en aftale inden du møder op

Du kan starte direkte på vores Mysore efter forudgående aftale. Send en mail sms eller ring tlf. 61676790 for at få en aftale. Det gælder også selvom du har erfaring med Astanga eller andet yoga.

Din første Mysore klasse

I din første klasse vil du lære de grundlæggende teknikker til vejrtrækning og bevægelse - det vi kalder "Vinyasa« - og vil blive guidet gennem åbnings og luknings sekvensen af Astanga Yoga praksis. Din første praksis vil vare omkring 20 - 30 minutter. Det er vigtigt ikke at lære for meget i starten, da denne metode er afhængig af udenadslære og få erfaring i hvad der er blevet undervist før du går yderligere frem i rutinen. Denne fremgangsmåde giver dig tid til at tilpasse dig en ny daglig rutine. I de efterfølgende klasser vil nye stillinger blive tilføjet til det du har lært. Således vil din rutine gradvist blive længere i forhold til din evne.

Solhilsen A. 6 stillinger, 9 Vinyasaer.

Hvorfor begynde med så kort en praksis?

For at etablere et stabilt fundament i både krop og sind, bør yoga øvelserne læres gradvist og langsomt over tid, med meget opmærksom på vejrtrækning, kropsholdning, bevægelse og  fokuspunkter. Gradvis indlæring giver tid til at tilpasse sig rutienen efterhånden som man udvikler mere styrke, fleksibilitet og kendskab til træningen. Gør man alt for meget og for hurtigt øges risikoen for skader og ubalance i kroppen, og generelt er det ikke holdbart til en regelmæssig praksis. Derfor underviser vi trin for trin, små skridt, og med en hastighed individuelt tilpasset hver enkel person.

Hvor mange dage om ugen skal man træne?

Ideelt set anbefales træning fem til seks dage om ugen, selv i begyndelsen. Kroppen hviler og restituerer en eller to dage ugentlig. Der er også hviledage på månedage når månen er fuld eller ny, og traditionelt holder kvinder hvile i 3 dage under menstruation.

Hvis det er muligt, bør træningen være på samme tidspunkt hver dag. Du vil sætte pris på rutinen og kroppen og sindet reagerer bedre på din praksis når den er regelmæssig og på samme tid. Selvom du kan opleve, at du er lidt øm og træt i starten, vil den regelmæssige træning fjerne ømhed i muskler og styrke kroppen på en meget fin og balanceret måde. Hvis en daglig engagement ikke er muligt, kan du stadig få mange fordele. Træn så meget som du er i stand til og lad det vokse fra det.

Led Class

En gang ugentligt har vi en Led Class i stedet for den almindelige Mysore klasse. Led klasse styrker den korrekte udøvelse af  Vinyasa-systemet – hvornår man ånder ind og ud når man bevæger sig ind og ud af stillingerne. Guruji understregede betydningen af ​​dette ved at fortælle eleverne, "Når Vinyasa er perfekt, er sindet under kontrol." Han sagde selv, "Det er det vigtigste at kontrollere sindet." For både nye og erfarne elever er led klasse et vigtigt supplement til en regelmæssig Mysore træning. Det er en mulighed for at sikre, at hver Vinyasa bliver lært og praktiseres korrekt. Når man følger lærerens tælling og tempo giver det også mulighed for at øge den interne og eksterne styrke og fokus mere end det typisk sker til den traditionelle Mysore praksis.

Sådan foregår det

  • Du kommer og går som det passer dig. Der er ikke noget bestemt starttidspunkt. Er du begynder, anbefaler vi, at du træner inden for de faste Mysore begynder holdtider.
  • Du udfører en sekvens af stillinger, som vi lærer dig en af gangen, trin for trin, og som du har lært dem. Nye stillinger gives løbende af instruktøren – med øje for sikkerhed og færdighed.
  • Undgå at forstyrre andre i salen, når du kommer og går. Salen er fortrinsvis en stillezone, undtagen lyden af åndedræt og de instruktioner, der gives af instruktøren.
  • Salen er meget fokuseret, men det er ikke så alvorligt, som det ser ud. Bare fokuseret – udseende kan bedrage.

Kom i gang

Helt ny til Astanga og mysore?

  • Du kommer fortrinsvis dagligt i en periode og lærer hver gang lidt af sekvensen. De første par dage skal du regne med at træner omkring 30 minutter. Når du lærer mere, vil træningstiden naturligt blive længere. Vi følger serien, så du starter med at lære solhilsen A, derefter solhilsen B. Og eftefølgende de stående og siddende stillinger en-for-en.
  • Den første dag aftaler vi starttider, der passer med dit skema. Efter en uges tid vil de fleste være ret selvstændige og kun modtage hjælp og instruktion, når det er nødvendigt.
  • Hvis du er nysgerrig, men lidt usikker, er du velkommen til at komme forbi og kigge på, inden du starter.

Allerede astangi?

  • Kom når det passer dig. Det er en god ide kun at lave stillinger fra første serie den første dag.

Husk

  • Medbring: Yogamåtte, svedtæppe samt et mindre håndklæde.
  • Mad: Spis mindre, og din yogapraksis bliver lettere. Spis ikke inden yoga (4-5 timer er bedst). Træn om morgenen, så løser det sig af sig selv.
  • Drikke: Drik før og efter, ikke under. Vandflasker er no-no i salen. Drikker du for meget inden, vil det forstyrre din træning.
  • Tøj: Ikke for stramt, ikke for løst og ikke for meget og frem for alt helt rent (nyvasket).
  • Hygiejne: Det er obligatorisk at tage bad inden træning – altid.  

Husk at aftale tid

Du kan starte på vores Mysore eller Mysore begynder efter forudgående aftale. Send en mail, sms eller ring tlf. 61676790 for at få en aftale. Det gælder også selvom du har gået på Basishold hos os eller gået til yoga et andet sted.

Lav din yogapraksis, hver dag. Der er aldrig nogen, som har sagt ”jeg ville ønske, at jeg ikke havde praktiseret i dag”.

Mere om mysore

Mysoreundervisning er åben for alle, fra nybegyndere til erfarne udøvere. Instruktioner gives individuelt – næsten som privatundervisning, men i et gruppemiljø. Efterhånden, som man får mere styrke, udholdenhed, fleksibilitet og fokus, vil nye stillinger blive lagt til sekvensen af stillinger.

I Astanga Yoga Studio har vi stor passion for at undervise efter mysoremetoden. Alle vores lærere praktiserer dagligt på denne måde, og alle har mærket og erfaret positive ændringer i deres liv på grund af den unikke selvpraksis.

Nogle af fordelene ved mysorepraksis

Du kan komme, når det passer dig. Så længe du har nok tid til at afslutte din praksis, kan du komme, når det passer dig. Og selv om du ikke når at blive helt færdig inden for holdtiden, kan du – med vores unikke OpenSpace koncept – stadig blive og afslutte træningen for dig selv. Altså ingen grund til stress eller bekymring om at skynde sig for at nå en yogaklasse til tiden.

Du kan fordybe og gøre din praksis mere nærværende ved at følge dit eget åndedræt.. Guidede hold er fantastiske til at lære rækkefølge, åndedræt og vinyasa. Men det er i mysoreklassen, at du følger dit eget åndedræt og fordyber og træner din evne til at fokusere og dermed øger dit nærvær og den meditative tilstand.

Du får individuel opmærksomhed. Uanset hvilken yogaform, du dyrker, kommer du på et tidspunkt til stillinger eller andre aspekter af din praksis, der er vanskelige og udfordrende. På et guidet hold smutter du måske forbi en vanskelig stilling. I mysoreklassen har du mulighed for at arbejde en-til-en med en erfaren lærer. De fleste oplever, at den individuelle opmærksomhed hjælper dem med at komme videre med deres praksis på en rar og effektiv måde.

Mysoreklasser er for alle. I mysoreklassen finder du alle aldre og typer. Nybegyndere og avancerede udøvere, alle praktiserer sammen, uanset færdigheder og erfaring. Det er den mest rummelige og naturlige form for undervisning, og med alle i samme rum, der træner deres egen praksis, er mysoreklassen en fantastisk inspirerende måde at træne yoga på. 

Spørgsmål om mysore

Er en mysoreklasse en selvstændig praksis, hvor jeg træner for mig selv?

Dette er en almindelig misforståelse om mysoreklasser. Mens mysoreklasser opbygger en højere grad af selvstændighed og uafhængighed, undervises alle stadig af en lærer, som bevæger sig rundt i lokalet og giver hver enkelt individuel instruktion, justeringer og støtte. Læreren er på den måde altid til rådighed i mysoreklassen og opretholder en høj grad af supervision for at sikre, at træningen foregår rigtigt og sikkert.

Undervises jeg, eller træner jeg som jeg vil i mysoreklassen?

I Mysoreklassen undervises den specifikke Astanga yogasekvens af læreren. Man føres på den måde gennem serierne, stilling for stilling, baseret på ens individuelle evner.

Hvordan ved jeg hvilke stillinger, jeg skal lave?

Astanga yoga består af en progressiv serie af stillinger, der gentages hver gang, du træner. Hver stilling er en forberedelse til den stilling, der følger, og stillingerne vokser ud af de forudgående. Man bliver undervist i sekvensen metodisk over tid – en stilling ad gangen, som så huskes, inden man får en ny stilling. Med regelmæssig træning husker man altså hurtigt  rækkefølgen af stillingerne.

Varer min træning 2,5 time?

Hvor længe man træner afhænger af, hvor mange stillinger, man har lært. Begyndere kan forvente, at deres træning varer mellem 30-45 minutter. Tiden forøges gradvist, efterhånden som man lærer nye stillinger. Som erfaren udøver kan man forvente at træne omkring 90 minutter.

Skal jeg være i form og fleksibel?

Yoga kræver ingen forudsætninger. Kan du trække vejret, kan du træne yoga. Yoga er  personlig, ikke-konkurrence-  og ikke-præstationsorienteret træning. Med andre ord har alder og fysisk form ingen betydning for, om du kan begynde at træne yoga. Yogatræningen vil i sig selv udvikle den styrke, udholdenhed og fleksibilitet, der gør dig sund og rask. Alt, hvad du skal gøre er at dukke op i Astanga Yoga Studio. Som Sri K. Pattabhi Jois, guruen af Astanga Yoga siger,:"Lav din praksis, og alt vil komme til dig”.

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Kontakt

Struensegade 15A, 5 th.
2200 København N
Tlf. +45 61676790 | 31662766

E-mail:kontor@astangastudio.dk

Offentlig transport:

Bus: 12 og 66 stop Skyttegade (Rantzausgade), 3A stop Rantzausgade Griffenfeldsgade, 68 stop H.C. Ørsteds Vej (Åboulevard)

Astanga Yoga Studio