Gør noget godt for dig selv

Start på Astanga Yoga

Grib muligheden
til at starte en yogapraksis for livet.
BLIV MEDLEM

Astanga Yoga

For alle!

Lær den klassiske serie af yogastillinger,
i trygge, smukke omgivelser af kvalificerede lærere!
START NU

En yogametode

tilpasset alle!

START NU

Astanga yoga er en personlig rejse

dybt ind i dig selv!

Et åndedræt og en yogastilling af gangen bevæger du dig dybt ind i dig selv fysisk og mentalt
og styrker dermed kroppen og sindet og forøger din bevidsthed og klarhed i alle livets forhold.
START NU

Traditionel yoga med unik en-til-en undervisning!

Lær yoga et åndedrag af gangen!

Vi glæder os til at se dig



01

Du lærer at gøre det selv

Vi hjælper dig med at blive selvstændig i din yogapraksis, så du altid kan lave yogaøvelserne når som helst, og hvor som helst.

02

Yoga for hele livet

Yogaøvelser er for hele livet. Daglige udførelse holder kroppen sund og rask, giver dig mental ro og forøget fokus, og hjælper dig med at leve mere naturligt og i overensstemmelse med din egen natur.

03

Vi er der for at hjælpe

Vi er der for at facilitere og hjælpe din med din yoga praksis. Vi hjælper dig med at huske rækkefølge og udførelse, hjælper dig videre med nye stillinger og hjælper med stillinger der er udfordrene for dig indtil du kan selv.

Undervisningstider

  • Mandag
    • 6.30 - 10.00 Mysore
    • 7.30 -9.30 Mysore
      Begynder
    • 16.00 - 18.30 Mysore
    • 16.00 - 18.00 Mysore
      Begynder
  • Tirsdag
    • 6.30 - 10.00 Mysore
    • 7.30 -9.30 Mysore
      Begynder
    • 16.00 - 18.30 Mysore
    • 16.00 - 17.30 Mysore
      Begynder
  • Onsdag
    • 6.30 - 10.00 Mysore
    • 7.30 -9.30 Mysore
      Begynder
    • 16.00 - 18.30 Mysore
    • 16.00 - 18.00 Mysore
      Begynder
  • Torsdag
    • 6.30 - 10.00 Mysore
    • 7.30 -9.30 Mysore
      Begynder
    • 16.00 - 18.30 Mysore
    • 16.00 - 17.30 Mysore
      Begynder
  • Fredag
    • 7.00 - 9.00 Mysore
    •  
    • 16.00 - 18.00 Mysore
    • 16.30 - 17.30 Mysore
      Begynder
  • Lørdag
    •  
    • 10.00 - 11.30 Led Class
      Primary series
    • 12.00 - 13.30 Introhold*
    • 12.00 - 14.30 Workshops*
  • Søndag
    •  
    •  
    • 16.30 - 18.00 Yin Yoga


Undervisningstider i vinterferien uge 7, den 12-18. februar. Teaching hours in winter holiday week 7, February 12-18
Mysore: 7.00 - 9.00 og 16.00 – 18.00
Mysore begynder: 7.30 - 9.00 og 16.30 – 18.00

Bemærk torsdag d. 15/2 er månedag og der er ingen undervisning. Note Thursday Feb. 15 is moonday, so no teaching.

*Datoer for kommende Introhold: Lør. d. 17. feb. Til mysore og mysore begynder er fremmøde løbende inden for undervisningstiden og du behøver ikke tilmelde dig i forvejen. Husk altid at booke/tilmelde dig Yin Yogaholdbooking . Der er ingen undervisning på månedage, dvs. når det er fuldmåne og nymåne, se kalender med kommende månedage her. Følg os på Facebook, vi annoncerer holdændringer, *workshops og events der først. Tjek også vores event oversigt med kommende workshops, foredrag og begivenheder i studiet.

Priser Medlemskab købes online. Den mest bekvemme aftale er vores abonnement.

Abonnement

595
måned

  • Ubegrænset antal hold
  • Fri adgang i OpenSpace
  • Automatisk fornyelse
  • 3 måneders binding
  • Opsigelse en måned
  • Kan lægges i bero*
  • Tilvalg: MatSpace
  • Studerende kr. 495 md.
Bliv medlem!

1 måned

725
Forudbetalt

  • Ubegrænset antal hold
  • Fri adgang i OpenSpace
  • Uforpligtende
  • Ingen binding
  • Skal fornyes manuelt
  • Tilvalg: MatSpace
  •  
  •  
  •  
Bliv medlem!

3 måneder

1895
Forudbetalt

  • Ubegrænset antal hold
  • Fri adgang i OpenSpace
  • Uforpligtende
  • Ingen binding
  • Skal fornyes manuelt
  • Tilvalg: MatSpace
  • Studerende kr. 1625
  •  
  •  
Bliv medlem!

12 måneder

5500
Forudbetalt

  • Ubegrænset antal hold
  • Fri adgang i OpenSpace
  • Uforpligtende
  • Ingen binding
  • Skal fornyes manuelt
  • Tilvalg: MatSpace
  •  
  •  
  •  
Bliv medlem!

Andre priser

  •    
  • Introhold drop-in  150
  •    
  • MatSpace per måned  25
  •    
  • Oprettelsesgebyr  100
  •    
  • Privattimer 60 min 575
  •    
  • Privattimer 90 min 750
  •    

Betaling

 Dankort, Kreditkort, MobilePay

Generelle betingelser

Alle medlemskabstyper giver fri adgang til alle ordinære hold og til open space.

Opsigelse af abonnements-medlemskaber foretager du selv på din medlemsprofil. Du får login når du opretter medlemskabet. Bemærk! Du kan ikke opsige ved at sende en mail, ringe eller sende besked. Opsigelsesfrist for abonnements medlemskaber og matspace er indeværende måned plus en måned. De første 3 måneder kan abonnements medlemsskaber ikke opsiges (bindingsperiode).

Abonnements-medlemskaber kan lægges i bero (på pause) 2 gange årligt i minimum 14 dage og maksimum 1 måned af gangen. Det koster kr. 125 at lægge i bero, og du foretager selv berolægning på din medlemsprofil.

Introhold. Betaling af introholdet refunderes ved indmelding inden for 14 dage.

Klippekort. Til Yin Yoga og udenbys gæster med etableret astanga praksis tilbyder vi også et klippekort (10 klip kr. 1000, 5 klip kr. 600). Kan ikke benyttes af begyndere.

Vi giver følgede rabat til studerende. Abonnoment medlemskab kr. 495 md. eller 3 mdr. forudbetalt kr. 1625. Priserne er for studerende og kontanthjælpsmodtagere, bevis skal sendes til kontor@astangastudio.dk senest 14 dage efter oprettelse af medlemsskab eller ændres dette til normalt tilsvarende medlemskab fra den dato det var oprettet og forskellen i pris vil blive opkrævet.

Vi gælder os til at se dig

Sund krop og roligt sind

Astanga yoga træning holder kroppen sund og rask og giver indre ro og mere nærvær.
Giver kroppen fornyet energi, lethed og styrke

Styrker hukommelsen, koncentrationsevnen og din generelle livskvalitetet.

Gør sindet roligt

Forbedrer åndedrættet og din bevidsthed om det. Tilbyder en rejse ind i krop og sind og fremmer nærvær og din forbindelsen til din bevidsthed.

Giver dig tonede bløde muskler og styrker din udholdenhed

Reducerer muskelspændinger og smerter og mindsker risikoen for overstræk og muskelskader.

Forbedrer dine spisevaner

Aktiverer indre organer, stimulerer fordøjelsessystemet og styrker immunforsvaret. Udrenser toksiner i kroppen, som ophobes gennem en usund livsstil.

~ Mere om Astanga ~

  • Tre serier og hundredevis af stillingerOpen or Close

    I Astanga systemet er der flere hundrede klassiske yoga asanas - stillinger. Disse er grupperet i en bestemt logisk orden, kaldet serier.

    Der er tre grupper af serier i Ashtanga Yoga systemet; første (primary), mellemliggende (intermediate) samt avanceret (advanced). Som navnene antyder, øges sværhedsgraden fra den ene til den næste serie, ligesom stillingerne arbejder dybere og dybere.

    Den første serie hedder også Yoga Chikitsa, som betyder yogaterapi. Formålet med den er terapeutisk at tilrette, styrke og rense kroppen og gøre en mental klar og fokuseret.

    Den mellemliggende serie (Nadi Shodhana) styrker og renser derefter nervesystemet. Der kræves et solidt fundament gennemføre denne. Den tredje eller avancerede serie (Sthira Bhaga) er endnu mere intens og udvikler en stor styrke, fleksibilitet, kropskontrol og udholdenhed.

    Afhængigt af udgangspunktet bruger de fleste et par år på at etablere en stabil praksis af første serie. Men der er heller ikke noget hastværk, for yoga kan dyrkes hele livet - og det er meget vigtigt for en sund, sikker og fornuftig fremgang at fundamentet er i orden.

  • Tre centrale teknikkerOpen or Close

    Astanga metoden har tre centrale teknikker som du øver dig på fra første dag:

    1. Yoga stillingerne

    2. Åndedræt

    3. Fokuspunkter

    De tre teknikker styrker og giver klarhed i:

    1. Kroppen

    2. Nervesystemet

    3. Sindet - det mentalte

    De udføres altid i forbindelse med hinanden. Yoga stillingerne (asana) renser, styrker og giver fleksibilitet til kroppen. Åndedrættet beroliger nervesystemet. I Astanga forsøger man at holde et roligt og ensartet åndedræt dvs. lige lang og dyb ind- og udånding. Fokuspunkter giver stabilitet, mental ro og klarhed.

    Bandhas - Krops/energi låse

    En vigtig del af åndedrættet og stillinger er kropslåsene - rod og mavelås, som forsegler energi og giver lethed, styrke, vitalitet og sundhed til kroppen.

    Mulabandha - Rod lås
    Uddiyana - Mave lås
    Jalandhara - Hage lås

    Dristhi - Fokuspunkter

    Der er ni centrale fokuserings punkter kaldet "Dristhis". Dristhis giver stabilitet og ro i kroppen og gør sindet roligt og stille.

    Nasagrai – næsetip
    Broomadhya or Ajña chakra - Tredje øje
    Nabi chakra - Navle
    Hastagrai - Hånd
    Padhayoragrai - Tæer
    Parsva - Til højre (fjernt)
    Parsva - Til venstre (fjernt)
    Angushtha ma dyai - Tommelfinger
    Úrdhva drishti or antara drishti - Op (mod himlen)

  • Sådan læres Astanga med traditionel metodeOpen or Close

    Det siges at yoga kan praktiseres af alle, både unge, gamle, meget gamle, raske eller syge. Men måden en ung undervises på er forskellige fra den en gammel eller syg vil blive undervist på. Derfor bør alle elever betragtet individuel og undervist i et tempo, der passer til deres situation i livet.

    Alle begynder deres undervisning på samme måde ved at lære en lille serie af seks yogastillinger bundet sammen med præcist og bevidst vejrtrækning. Den lille serie hedder Solhilsen A (Surya Namaskar A).

    Efter at have gentaget serien nogen gange, afsluttes med tre varianter af skrædderstilling eller lotusstilling (padmasana) dyb vejrtrækning, og et par minutters hvile.

    Den næste dag efter solhilsen A er blevet udført som på første dag, undervises solhilsen B (Surya Namaskar B) og man afslutter på samme måde som den foregående dag, med padmasana, dyb vejrtrækning og hvile.


    Solhilsen A

    Afslutnings stillinger

    Når begge solhilsner er lært korrekt gives alle de efterfølgende forskellige yogastillinger (asana) én efter én. Når en asana (yogastilling) udføres korrekt, lærer man den næste. Afhængigt af alder og evne, kan det på den måde tage fra 3 måneder og opefter at lære den første serie.

    Udførelsen er altid den samme; man begynder altid med solhilsen og slutter med padmasana og hvile, og de forskellige asanas (yogastillinger) vil gradvist fylde rummet mellem disse to poler.

    Fordelen ved at lære yoga på denne traditionelle måde er at man lærer det udenad og dermed opnår uafhængighed og tillid til sin egen formåen og udøvelse og at det ikke mindst bliver ens ejendom, noget man virkelig kan.

    Ved den langsomme, engagerede og tålmodige tilgang vil man udover at høste de fysiske, mentale og åndlige fordele, opnå en naturlig forståelse af øvelserne inde i en selv og udvikler sig derfor på en sund, tillidsfuld og sikker måde, der vil nære og varetage en livet igennem.

  • VinyasaOpen or Close

    Vinyasa betyder bl.a. at gøre noget på en bestemt omhyggelig måde. I astanga yoga betyder det en omhyggelig sammenkobling af åndedræt og bevægelse.

    Solhilsen og hver af de efterfølgende stillinger består af et bestemt antal vinyasas. En vinyasa er en omhyggelig åndedræts synkroniseret bevægelse.

    Vinyasa skaber varme i kroppen, som opvarmer blodet. Den opvarmede blod passerer gennem musklerne, nerver, indre organer og kirtler og fjerner giftstoffer fra dem og bærer dem ud gennem sveden. Det er sådan udrenselsesprocessen begynder.

    Giftstoffer i yoga videnskab er fysiske som stivhed, tunghed (overvægt), svaghed, traumer fra f.eks. hårdt arbejde, træning eller skader, ikke velfungerende organer, fordøjelse, hjerte og kredsløb. Mentale giftstoffer er begær, vrede, vrangforestillinger, grådighed, misundelse og dovenskab. De mentale giftstoffer blokerer for det den tilfredshed og lyksalighed der findes sig i os alle.

    Hvis vinyasa metoden følges bliver kroppen sund og stærk og ren som guld og lyset fra vores indre lyksalige natur skinner frem.

    Når kroppen er renset er det muligt derefter at rense nervesystemet og derefter vores sanseorganer. Disse første skridt er meget svære og kræver mange års træning. Sanserne kigger altid udad, og kroppen giver altid efter for dovenskab. Ved en beslutsom og flittig praksis kan selv sanserne kontrollers og automatisk vil du få ro i sindet.

  • Langsomt gør detOpen or Close

    Mysore metoden også kaldet, en-til-en metoden, er en fantastisk måde at opbygge en yogapraksis på, som du vil kunne blive ved med at udøve livet igennem.

    Når du lærer stillingerne en af gangen, kan din hjerne og muskler bedre huske dem. Gentagelsen og ensartetheden vil med tiden bringe dig til et sted af stabilitet og behag i stillingerne. Du vil komme til at kende stillingerne rigtig godt og hvordan din krop har det i dem.

    Ved hjælp af din rutine får du på den måde et personligt værkstøj til dagligt at kunne tjekke ind og normalisere dig selv fysisk og mentalt. En dybde og indsigt som ikke er mulig i en almindelig guided klasse hvor du skal holde trit med en gruppe og som du ikke lærer at udføre selvstændigt.

    Det er vigtigt ikke at skynde sig og lave for mange stillinger for hurtigt, men i stedet tillade kroppen langsomt at bliver klar og i form fysisk og mentalt. Hvis man haster igennem og laver for meget for hurtigt, dvs. før man er klar til det, kan yoga træningen virke modsat hensigten og endda skadelig.

    For at høste de positive fordele ved Astanga Yoga er det vigtigt at læreren tjekker at eleven har kroppen i den korrekte position og åndedrættet udføres korrekt i den og i overgangene mellem disse, før eleven bør begynde på en ny stilling.

  • Led klasseOpen or Close

    Fordi det kan være vanskeligt at huske og finde ud af alle de forskellige vinyasas er der ugentligt en talt Led klasse hvor alle vinyasaer tælles højt, så eleverne kan følge dem sammen og på den måde lære rytmen, åndedrættet og de korrekte korresponderende bevægelser udenad.

  • Lidt historieOpen or Close

    Astanga metoden er beskrevet af vismanden Vamana i en tekst kaldet "Yoga Korunta". Selvom der er skrevet mange bøger om yoga er Vamana den eneste der har beskrevet et komplet praktisk system, der er tilgængeligt for alle.

    I 1920 rejste mesteryogien og sanskrit lærer Sri. T. Krishnamacharya til Calcutta, hvor han transskriberede og nedskrev Yoga Korunta, der var skrevet på palmeblade i en meget dårlig tilstand.

    Senere videregav Krishnamacharya lærdommen til den nu legendariske Sri. K. Pattabhi Jois (Guruji), hvis skole i Mysore KPJAYI (Shri K Pattabhi Jois Ashtanga Yoga Institute) fortsat underviser samme metode under ledelse af Pattabhi Jois barnebarn Sharath Jois og hans datter Saraswati Jois.

    Eskil med Sri. K. Pattabhi Jois (Guruji) 2006 og Sharath Jois 2016.

  • Hvad betyder Astanga yoga? Open or Close

    Astanga yoga betyder "otte trin til yoga". Det er en system der kan føre til mental frihed og bevidsthed om vores åndelige, spirituelle potentiale. Systemet er beskrevet i Yoga Sutras, der er 195 aforismer, skrevet af den indiske vismand Patanjali omkring 200 år før vores tidsregning.

    De otte trin af Astanga yoga kan beskrives som otte discipliner: Yama, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara, Dharana, Dhyana og Samadhi. Det er de tre første trin der er det vigtigste for os at praktisere, fordi vi gennem etisk og menneskelig handling, træning og disciplin vil forstå og udfolde de øvrige trin.

    Astanga yoga er et universelt middel til et bedre, sundere og rigere liv, og alle vil kunne opnå glæde og fordele af at træne Astanga yoga. Uanset om det er for at få en sundere krop og mindre stress eller for at få dybere spirituel eller åndelig indsigt.

    Uden de moralske discipliner kaldet Yama - de ting du ikke skal gøre nemlig; ikke være voldelig eller skade andre i ord og handling, lyve og stjæle samt være afholdende og ikke være grådig og etiske/spirituelle discipliner kaldet Niyama - de ting du skal gøre for eksempel være venlig, tilfreds, renlig og disciplineret, er Astanga yoga ”kun” fysisk træning – der selvfølgelig gør dig stærkere, smidigere, fokuseret, balanceret og mere harmonisk – men ikke nødvendigvis udvikler dig spirituelt. Du behøver altså ikke have anden interesse end alle de fysiske og mentale fordele, for at starte på Astanga yoga og få glæde af det.

    Pranayama (åndedræts kontrol/udvidelse) bliver man undervist i, når yogatræningen har styrket og forberedt ens nervesystem. Men selve asanatræningen indeholder allerede pranayamatræning, og lægger på den måde grundlaget for en dybere træning og kultivering af åndedrættet.

    De næste to trin Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne, eller at vende opmærksomheden indad) og Dharana (koncentration, fokusering) er også indeholdt i Astanga metoden, hvis den forsøges udøvet korrekt. Resultatet er af dette er Dhyana (meditation) og ved fastholdelse af dette opnår man Samadhi (vedvarende meditation eller en dybere åndelig indsigt).

    Yama - moralske discipliner

    Ahimsa (ikke-vold i tanke og handling
    Satya (sandfærdig)
    Asteya (ikke-stjæle)
    Brahmacarya (afholdenhed)
    Aparigraha (ikke være grådig, ikke besiddende og at kunne give slip)

    Niyama - etiske observanser

    Sauca (renlighed i krop, tanker, indtagelse og omgivelser)
    Satosa (tilfredshed)
    Tapas (disciplin)
    Svadhyaya (selvindsigt, studere)
    Isvarapranidhana (hengivenhed, overgivelse, tro)

  • Dit personlige værktøj til et bedre livOpen or Close

    Selvom træning af Astanga yoga er en meget fysisk disciplin, kan man gennem korrekt træning af yogaasana bringe krop og sind til en tilstand af stabilitet og fred.

    På yogamåtten konfronterer du dig selv fysisk og psykisk og arbejder på den måde meget direkte med dine muligheder og begrænsninger. Du nyder det, du let kan, og arbejder tålmodigt med det du har svært ved indtil det også bliver let. På grund af denne indbyggede intensitet bliver du på en ligefrem og ærlig måde, konfronteret med dig selv på godt og ondt, og vil med de ændringer træningen giver, langsomt blive mere hel som menneske.

    Med regelmæssig og korrekt træning af yogastillinger bliver ændringerne derfor tydelige på mange niveauer. En dybere følelse af tilfredshed, mere harmoni og indre fred kan opstå såvel som et ønske om mere fred og harmoni i dine nære og fjerne relationer.

    Yogapraksis er ikke kun noget, der foregår på yogamåtten, men altid, hele døgnet, året rundt. Du kan altid øve dig i at være mere venlig, tilgivende, imødekommende, inkluderende, forstående, tålmodig, ærlig, mindre forbrugende og mere bevidst om, om dine handlinger er til skade for andre væsener og det samfund, du er en del af. Det er alt sammen yogapraksis. De 60-90 minutter, du bruger på måtten, gør dig mere bevidst om dig selv og udruller langsomt dit fulde potentiale, så impulsen til at handle i overensstemmelse med det naturlige og rigtige, naturligt kommer indefra. Derfor er daglig yogatræning en essentiel del af at praktisere Astanga yoga.